​L Æ R E P L A N E R 

Orkester- og instrumentalundervisningen

 

Instrumentalundervisningen i de første skoleår 1.-4. klasse

I 1. og 2. klasse spiller eleverne hver dag på deres pentaton-fløjte sammen med klasselæreren.

En pentatonfløjte koster omkring 400 kr.

I 3. klasse erstattes pentatonfløjten af en sopran-blokfløjte, som koster ca. 500 kr.

Den bruges i flere år fremover. Det er stadig klasselæreren, som spiller med klassen i fællesskab.

I 3. klasse begynder den obligatoriske stryger-undervisning, som kan være enten violin, bratsch eller cello. I to år modtager de ugentlig undervisning på små hold, og nogle gange spiller hele klassen sammen. Violiner kan fås fra ca. 1.500 kr., bratscher fra ca. 2.000 kr. og celli fra ca. 3.000 kr. Der er stor forskel på disse instrumenter, både i størrelse, kvalitet og pris, så det er en god idé at søge råd og vejledning hos instrumentallærerne.

 

Instrumentalundervisningen i 1.-4. klasse er en del af skoleundervisningen, og der kræves ikke ekstra betaling herfor.

 

Instrumentalundervisningen fra 5- klasse

I 5. klasse begynder eleverne at modtage individuel undervisning på deres orkesterinstrument, så de når at få et grundlæggende kendskab til instrumentet, inden de i 6. klasse begynder at spille i det store orkester, som består af 6., 7., 8. og 9. klasse.

 

I slutningen af 4. klasse kan det komme på tale, at barnet kan skifte instrument. Musiklærerne og klasselæreren vurderer, om et sådant skift vil være godt for barnets videre udvikling og vil i så fald foreslå hvilket instrument, der passer til barnet. En sådan beslutning sker naturligvis i samråd med forældrene, og der lyttes til barnets egne ønsker. Et kriterium for instrumentvalget er, at det er et instrument, som kan indgå i orkestersammenspillet.

 

Forældrene vælger selv, hvor barnet skal modtage undervisning. På skolen tilbyder vi i øjeblikket instrumentalundervisning i violin, bratsch, cello og tværfløjte. Skal man spille et andet instrument, kan undervisningen foregå på Den Kreative Skole (musikskolen i Silkeborg), eller man kan få privatundervisning. Det instrument man spiller på fra 5. klasse, fortsætter man på til man går ud af skolen. Kun ganske undtagelsesvist kan man senere i barnets skoletid, hvis særlige omstændigheder gør sig gældende, overveje (endnu et) instrumentskift. Dette vil ske i samråd med musikudvalget. Derudover har eleven jo altid muligheden for at spille på et andet instrument i sin fritid.

 

Fra 5. klasse og opefter opkræves betaling for undervisningen.

 

Angående klaverundervisning

Skolen har nu en meget dygtig pianist tilknyttet, som også gerne tilbyder klaver-undervisning til skolens elever. Da klaver ikke umiddelbart kan indgå som orkesterinstrument, må det vælges som 2. instrument. Men klaverundervisningen tilbydes på samme gunstige vilkår som den øvrige instrumentalundervisning. Samtidig er det skolens holdning, at hvis en elev udviser store evner og motivation for klaverspillet, så kan det undtagelsesvist blive hovedinstrumentet. Betingelsen for dette er, at eleven er i stand til at deltage i orkestersamspillet på et andet instrument, som det så selv har ansvar for at dygtiggøre sig i.

Der er naturligvis et tæt samarbejde mellem instrumentallærerne og orkesterlederen på skolen, og der kan etableres samarbejde mellem instrumentallærerne på den kreative skole og orkesterlederen således, at eleverne kan få hjælp til deres orkesterforberedelse af instrumentallæreren.

 

Når der er særlige arrangementer på skolen, påvirkes instrumentalundervisningen som udgangspunkt ikke. Er man i tvivl, er det sikreste at kontakte instrumentallæreren.

 

Orkester fra 5. klasse

Fra 5. klasse begynder eleverne at få orkesterundervisning. De begynder i 5. klasse i deres eget klasseorkester, hvor de trænes både i deres eget instrument og i det at spille sammen med andre. For at deltage i denne undervisning er det nødvendigt at spille et orkesterinstrument som violin, bratsch, cello, kontrabas, tværfløjte, obo, klarinet, fagot, saxofon, trompet, basun, tuba, horn eller lignende. Akkord-instrumenter som klaver, guitar og harmonika kan ikke umiddelbart bruges som orkesterinstrument.

Skolen forventer, at alle elever modtager individuel undervisning for at kunne deltage i orkestret. Orkesterundervisningen er obligatorisk i hele skoleforløbet.

 

I løbet af skoletiden bliver orkesterspillet naturligvis mere krævende, og de større krav forudsætter, at eleverne til stadighed udvikler deres kunnen på deres respektive instrumenter.

 

Kammermusik fra 5. klasse

Skolen tilbyder endvidere særligt motiverede elever mulighed for at deltage i ensemblespil, som vil finde sted efter skoletid uden ekstra beregning for eleven, hvis der er grundlag for oprettelse af et hold. Deltagelse i dette tilbud kan enten ske ved, at eleven bliver opfordret af musiklærerne, eller at eleven selv henvender sig til musiklærerne med et ønske om at deltage.

 

Leje og køb af instrument

Skolen råder over ganske få instrumenter, som kan lejes fortrinsvis af nybegyndere. Prisen for leje er 800 kr. pr. år plus almindelig vedligeholdelse. Instrumentet skal ligeledes være omfattet af familiens egen forsikring, da udlejede instrumenter ikke er omfattet af skolens forsikring. Skolens instrumenter kan lejes for et år. Derefter skal de være til rådighed for andre nybegyndere.

 

Det er også muligt at leje instrumenter på den kreative skole og i nogle musikforretninger.

Vi anbefaler dog at man køber sit eget instrument. Mange steder kan man også leje med forkøbsret. Det er som regel heller ikke noget problem at komme af med brugte instrumenter. Der er hele tiden nye elever, der skal bruge instrumenter, og nogle musikforretninger køber brugte instrumenter.

Skolens instrumentallærere er naturligvis behjælpelige med råd og vejledning ved køb af instrument. Man må påregne en udgift på 2.000-5.000 kr. til anskaffelse af et brugt instrument alt afhængig af hvilket.

Spørgsmål om instrumentalundervisning og skolens musikundervisning kan rettes til kontoret, som viderebringer spørgsmål ti! rette vedkommende.

 

Musikundervisningens hensigt

Det egentlige mål med musikundervisningen er at udvikle og harmonisere sjælekræfterne. Hele følelseslivet får en stor og righoldig verden at leve, udfolde og udtrykke sig i, viljen plejes og styrkes gennem den gentagne og vedholdende øvning på instrumentet, men også fantasi og tanke bliver levendegjort og belivet gennem især det melodiske stof.

 

At spille i orkester handler hovedsageligt om samspillet, om at lytte til hinanden, om at omgås hinanden på et andet plan end i dagligdagen. Oplevelsen af fællesskab samt opmærksomhed og hensyntagen til de øvrige kommer tydeligt til udtryk ved sammenspil.

 

l orkesterspillet kan man - noget forenklet sagt - have tre roller. Man kan enten spille solo, altså have den bærende og mest fremtrædende melodi, eller man kan akkompagnere, dvs. have en ledsagende stemme, som sammen med andre akkompagnerende stemmer skal underordne sig solostemmens melodiske frasering og dynamik, eller man kan have pause, hvor man retter opmærksomheden på de øvriges musiceren for igen at kunne komme ind i orkesterklangen med den rette karakter, nuance og tempo. Som udøvende i orkester veksler man hele tiden mellem disse tre områder.

Ofte vil eleverne opleve, at orkesterstemmen kan være mindre kompliceret, end hvad den enkelte kan alene på sit instrument. I musikken mødes man i et fællesskab, og i musikundervisningen stræber vi efter, at den enkelte kan opleve sig som en del af en helhed. Man må øve sig i at høre, hvad de andre spiller for derigennem at forstå det meningsfulde i sin egen stemme. For at komme til dette høje, men ikke uopnåelige ideal, må man være fortrolig med sin stemme.

Denne evne til at kunne vurdere sin plads i sammenhængen vil udvikle sig til, hvad man kan kalde en social fleksibilitet, altså evnen til at iagttage, hvornår det er vigtigt at skifte fokus i de opgaver, vi er i gang med.

Her kommer det individuelle arbejde med at lære sit instrument at kende ind: Den individuelle udfordring og mulighed for udvikling ved at lære at beherske et musikinstrument er utrolig omfattende. Motorikken skal udvikles, klangfornemmelsen styrkes, tålmodigheden øves, lytteevnen skærpes, vedholdenheden prøves, og mange andre egenskaber bliver udviklet, under den årelange proces det er at lære at spille et musikinstrument.

 

Når den første begejstring over ens instrument har lagt sig, og eleverne måske i mellemskolen bliver konfronteret med deres egen manglende øvning, kommer det tydeligt frem, at det både kræver en vis viljeskraft og også viljesudfoldelse at øve sig jævnligt og målrettet på et instrument.

I orkesterspillet prøves individuelle og sociale evner: Den enkelte skal bruge og koordinere mange sanser, og samtidig skal hver enkelt lytte og forholde sig til de andre og derved være medvirkende til, at der opstår en harmonisk helhed. På den måde skabes og opleves et fællesskab, der ikke er forbundet med tale som benyttet kommunikationsmiddel. Det er den meget værdifulde og efterspurgte evne empati, der således udvikles i orkesterfaget.

 

At være aktivt udøvende på musikkens område giver mulighed for at være langt mere bevidst om hele musikkens væsen, end hvis man blot er mere ”passiv” musikforbruger. Efter endt skolegang vil vi så forhåbentlig have musikalsk engagerede medborgere, parate til kritisk at gå ud og vælge i det store musikalske supermarked, og frem for alt selv være en aktiv del af musikkulturen.

På Steinerskoten bruges musikken således som et dannelsesfag. Med denne dannelse menes her de muligheder, omgivelserne giver børnene og de unge mennesker for at udvikle deres potentialer: Kognitive, praktiske, kunstneriske, intellektuelle, sociale mm.

 

Den ungarske musikpædagog Zoltan Kodaly skrev i 1941, at vi må vise børnene, at det er godt at synge, men at den virkelige belønning kommer til dem, der synger, føler og tænker sammen med andre. Det er virkelig harmoni!

 

Gennem blandt andet musikundervisningen forsøger vi at skabe grundlag for, at eleverne, ud fra deres iboende evner, kan udvikle sig til frie, hele og livsduelige mennesker.

 

Undervisningsplan for musik

 

Faglige mål

1.-4. klasse generelt

Musikken og sangen benyttes i forbindelse med aktivering af børnenes naturlige bevægelsesglæde, idet børnenes bevægelse naturligt knyttes sammen med musikkens udtryk. Dette kommer særligt til udtryk i sanglege.

Musikken indgår som en integreret del af hele undervisningen, og sang og musik gennemstrømmer undervisningen i løbet af hele skoledagen.

I de første skoleår skal eleverne gerne opleve en glæde ved musik og en umiddelbar lyst og begejstring for at synge og spille i fællesskab.

 

Eleverne modtager ikke individuel undervisning på pentatonfløjte, men eleverne øver fælles i klassen. Denne undervisning forsgår dagligt i hovedfagstimen.

De første skoleår lærer eleverne primært gennem efterlilgning, og dette princip bruges også i tilegnelsen af de musikalske elementer.

I tredje og fjerde klasse arbejdes der mere direkte med sammenspil, og der arbejdes mere bevidst med de musikalske elementer. Noderne introduceres mens der samtidig også øves spil efter gehør.

 

1. Klasse

Der synges enstemmigt i klassen, først og fremmest enkle melodier baseret på den pentatone skala, men også enkle sange fra den righoldige danske børnesangskat.

Der synges til morgensang, i fremmedsprogsundervisningen, før spisning, og der synges sanglege evt. i forbindelse med skoleårets eventyrstof.

Eleverne introduceres for den pentatone fløjte.

 

2. klasse

Den enstemmige sang- og musikudøvelse fortsætter, nu med større fokus på at lytte til hinanden for at styrke fælles intonation, vejrtrækning, begyndelse og afslutning.

Elevernes opmærksomhed i legende musikalsk udfoldelse øves ved eksempelvis små melodiske ekko-lege på fløjte eller klappede rytmer.

Der arbejdes med polariteter i musikken: højt/dybt - solo/hele klassen - lytte/spille - synge/spille.

 

3. klasse

Den pentatone fløjte erstattes af den diatoniske sopran-blokfløjte.

De pentatone musikstykker erstattes af musik baseret på dur-mol tonearterne (også gerne kirketonearter).

I forbindelse med at sopranfløjten introduceres, stifter eleverne bekendtskab med tonehøjder evt. gennem tonetrappen på nodelinjerne, så de får et forhold til tonernes placeringer i nodesystemet i forhold til fingrenes placering på fløjten og det øret hører.

Eleverne modtager violin-, bratsch- eller celloundervisning på hold i skoletiden. I både sang og instrumentalspil indføres flerstemmighed vha. enkle kanons.

 

4. klasse

Der indføres en ugentlig musiktime, hvor især nodelæsningen øves mere målrettet. Der er særlig fokus på rytmelæsning, som indføres i forbindelse med brøkregning i hovedfagsundervisningen.

Flerstemmige stykker introduceres både på fløjten og som sang.

Symfoniorkestrets instrumenter læres at kende gennem oplevelser ude i byen og gennem skolens eget orkester som forberedelse til den individuelle instrumentalundervisning i femte klasse.

 

5.-9. klasse generelt

Efter fjerde klasse arbejdes der med en opøvelse af færdigheder og evner inden for den instrumentale beherskelse, men der stilles også krav i samspillet med andre, både i orkestersammenhæng og i mindre ensembler med muligheden for at kunne danne sig et overblik over de forskellige stemmer.

Blokfløjtespil og sang foregår i hovedfagstimen, mens musik og orkesterundervisningen foregår i egentlige musik- og orkestertimer. Den individuelle instrumentalundervisning varetages af faglærere på de forskellige instrumenter.

Eleverne skal gerne nå frem til en oplevelse af at være aktive og vigtige medskabere af en musikalsk helhed udtrykt gennem deres instrumenter.

 

5. klasse

Eleverne øver enkeltvis på deres individuelle orkesterinstrumenter for at opbygge et instrumentalt grundlag for orkesterundervisningen.

Arbejdet med klasseorkestret bestående af de forskellige orkesterinstrumenter påbegyndes. I forbindelse med klasseorkestret arbejdes der med små grundlæggende øvelser i hørelære og teori.

Nodelæren fortsættes både på blokfløjten og på orkesterinstrumenterne. Udover sopran-blokfløjten kan alt-, tenor- og bas-blokfløjterne introduceres.

 

6. klasse

Klasseorkestret bliver nu en del af skoleorkestret.

Der arbejdes fortsat med hørelære og musikteori i klassens ugentlige musiktime. Node- og rytmelære, tonearter (kvintcirkel), begyndende musikhistorie mm.

Der arbejdes fortsat på at dygtiggøre sig på sit orkesterinstrument.

 

7.-9. klasse

Der arbejdes mere med musikalske udtryk: tempo (hurtig/langsomt, accelerando/ritardando), nuancering (kraftigt/svagt, crescendo/ diminuendo), karakter (voldsomt, luftigt, energisk, bredt, markeret, majestætisk osv.) og andre musikalske udtryk, der understreger musikkens karakter. Der arbejdes med et musikstykkes opbygning: temaer, sidetemaer, gennemførelsesdel og reprise.

Efter 9. klasse skal eleverne have tilegnet sig færdigheder, som gør dem i stand til at medvirke i orkestermusik for primært symfonisk besætning i forskellige stilarter: klassisk, folkemusik, populærmusik, filmmusik m.m. samt at kunne medvirke i mindre ensembler.

 

Fortsættes der på en Steinerskole i 10., 11. og 12. klasse, vil elevernes fornemmelse for musikstykkets helhed, opbygning og karakteristika blive udviklet betragteligt. Der vil blive arbejdet med mere avancerede satser og den musikteoretiske kunnen vil selvsagt være meget mere omfattende.

 

Denne folder er udarbejdet efter musik-folderen fra Rudolf Steiner skolen i Nordsjælland skrevet af Agnete Fredslund med stor tak." Teksten er tilpasset vores skoles forhold.

På skolens vegne Heidi Voxen.

 

Små øveråd

Hvordan skal jeg øve mig?

• Spil hver dag, mindst ti minutter.

• 10 minutter hver dag er bedre end 50 minutter aftenen før du skal til spil.

• Jo mere du øver, desto dygtigere bliver du.

• Hav let adgang til dit instrument, så du nemt kan komme til at øve dig.

• Øv både på små solomelodier og orkesterstemmen, men spil ikke kun hvad du 'har for'.

  Spil også noget du selv finder på eller spil melodier, du godt kan lide, efter gehør.

• Når du kommer til et svært sted og går i stå, skal du ikke øve hele stykket forfra.

  Spil langsomt lidt før det svære sted og øv det omhyggeligt, til du har fået det lært.

• Spil med mellemrum for dine forældre, bedsteforældre og venner.

• Vær stædig! Tingene går ikke altid let, men hvis du vil og klør stædigt på, vil du få store oplevelser.

  Hvordan støtter jeg som forælder mit barns instrumental-undervisning?

• Læs den foregående øveinformation, som fortrinsvis er henvendt til eleven.

• Du behøver ikke at have forstand på musik for at kunne hjælpe og støtte dit barn i musikalsk udfoldelse.

• Lyt med mellemrum til dit barns musik og vis interesse.

• Ros barnet uanset hvor lille et fremskridt det gør.

• Find et sted, hvor øvningen ikke er til gene. Barnet må aldrig få fornemmelse af,

  at øvningen er til belastning for andre.

• Der vil helt naturligt være op- og nedperioder i ethvert barns musikalske udvikling.

  Ros også små fremskridt, det er den vigtigste form for motivation.

• Vær i kontakt med instrumentallæreren, hvis barnet i en periode synes at mangle interesse i at øve.          Selvom der ikke - eller næsten ikke - øves derhjemme, er det vigtigt at komme til musikundervisningen.

 • Det er dit ansvar som forælder, at dit barn tager sig sammen til at øve.

RUDOLF STEINER SKOLEN      -      Stavangervej 3,  8600 Silkeborg       -      TELEFON  86 80 03 33       -      MAIL kontakt@steinerskolen-8600.dk      -