​L Æ R E P L A N E R

Undervisningsplan Dansk

Der undervises i dansk på alle klassetrin (1.-9. klasse)
De centrale kundskabs- og færdighedsområder er:

-  Det talte sprog (lytte og tale)

-  Det skrevne sprog (læse og skrive)

-  Sprog, litteratur og kommunikation
 

Formål
Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for sproget, som det væsentligste middel til at knytte os sammen i forskellige personlige, kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil beskrive såvel den åndelige/poetiske som den materielle/historiske virkelighed i os og omkring os.

Undervisningen skal tale til elevernes lyst, fantasi og engagement, så de finder glæde ved at udtrykke sig sprogligt. Den skal give dem mod og evne til at formulere sig om deres liv, drømme og anelser i samtale og fortælling. Endvidere gennem lytten, læsning, iagttagelse og skriftlig formulering at give dem redskaber til analyse, kontakt og kommunikation samt forsøge at klargøre menneskelivets grundvilkår i et alsidigt og nuanceret sprogligt samspil med andre. Undervisningen i dansk omfatter både fiktion og fakta, det fortryllende, det fantastiske, mystiske, mystiske, eventyrlige, det socialrealistiske og det faktuelle for dermed at klargøre for eleverne, hvor mangfoldigt og omfattende menneskelivet og verden er.


Undervisningen skal gennem oplevelse og læsning af fortidens og vor egen tids litteratur styrke
elevernes forståelse af sig selv som en del af en dansk og international sammenhæng.
Danskundervisningen skal bygge på æstetisk, etisk og historisk forståelse. Derfor har undervisningen endvidere til formål at medvirke til elevernes personlighedsudvikling ved at pege på vekselvirkningen mellem sprog og virkelighed og mellem individ og fællesskab.
Undervisningen skal give eleverne adgang til det nordiske sprog- og kulturfællesskab.


Slutmål efter 9. klassetrin
Slutmål i dansk – Det talte sprog:

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der
sætter dem i stand til at:

- tale forståeligt, klart og varieret i en form, der passer til situationen
- udtrykke fantasi, følelser, tanker, erfaringer og viden i en sammenhængende og disponeret form
- bruge kropssprog, og stemme i en form, der passer til situationen
- bruge hjælpemidler til støtte for mundtlig fremstilling, fx tavle og overheadprojektor
- lytte aktivt og analytisk både i samtale, fortælling og ved længere mundtlig fremstilling
- lytte til norsk og svensk med forståelse.


Slutmål i dansk – Det skrevne sprog – læse:
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der
sætter dem i stand til at:

- læse sikkert og hurtigt med forståelse og indlevelse
- bruge forskellige læsemåder, der er afpasset læseformål, genre og medie
- fastholde det væsentlige af det læste i mundtlig og skriftlig form
- forholde sig åbent og analytisk til tekster fra forskelligartede medier
- opnå og vise indsigt i forskelligartede teksters og teksttypers egenart og virkemidler
- forstå og bruge forskellige trykte og elektroniske kildetyper (tekster, billeder og lyd)
- målrettet og kritisk, herunder udvælge, bearbejde og sammenfatte det væsentlige i teksten i forhold til læseformål
- læse norske og svenske tekster med forståelse.


Slutmål i dansk – Det skrevne sprog – skrive:
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der
sætter dem i stand til at:

- skrive forståeligt, klart og varieret i en form, der passer til situationen
- udtrykke fantasi, følelser, tanker, erfaringer og viden i en sammenhængende og disponeret form
- styre skriveprocessen fra ide til færdig tekst
- anvende og forholde sig til korrekt sprog, retstavning og tegnsætning i egne og andres tekster
- anvende layout så tekst og billeder understøtter kommunikationen
- skrive en læselig, personlig, rytmisk håndskrift med passende hastighed og skrive på computer med hensigtsmæssig skriveteknik
- indgå i dialog om egne og andres skriftlige fremstillinger
- bruge informationsteknologi til at organisere, tydeliggøre og præsentere information til en bestemt målgruppe
- fastholde det væsentlige af det, de læser, hører og ser.


Slutmål i dansk – Sprog, litteratur og kommunikation:
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der
sætter dem i stand til at:

gøre rede for sproget som handlemulighed og anvende det i en form, der passer til situationen
- tilegne sig kundskaber om sprog og sprogbrug, bevidsthed og viden om sprogformer, om sproglig stil og korrekthed samt om sprogets virkemidler, funktion og opbygning
- have indsigt i sprog, teksters og forskelligartede mediers æstetik og gøre rede for samspillet mellem sprog, indhold, genre og situation
- tilegne sig kundskaber om dansk litterær og kulturel tradition og udvikling
- gøre rede for og vurdere etiske, æstetiske og historiske aspekter i tekster og andre udtryksformer
- fortolke, vurdere og perspektivere ældre og nyere dansk og udenlandsk litteratur samt sagprosa og andre udtryksformer på baggrund af såvel umiddelbar oplevelse som analytisk fordybelse
- gøre rede for litterære genrer, fremstillingsformer, fortælleteknikker og virkemidler og anvende dem i en form, der passer til situationen
- tilegne sig kundskaber om trykte og elektroniske medier, billedkunst, film og drama og udtryksformernes sprog og æstetik
- anvende informationsteknologi til lyd- og billedforløb i fiktive og ikke-fiktive udtryksformer og multimedier i en form, der passer til situationen
- søge forskellig slags information og anvende den bevidst i en passende form.


De obligatoriske emner Færdselslære og Uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering søges varetaget af klasselæreren på alle klassetrin. Undervisningen følger formål og slutmål, der er fastsat for folkeskolen i Fælles Mål.


Delmål 1 efter 3. klassetrin
Det talte sprog:

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der
sætter dem i stand til at:

- bruge talesproget i samtale, samarbejde og fremførelse
- fortælle, hvad de er optaget af, og udtrykke sig i genrer som referat, fortælling, oplæsning og drama
- tale med om kropssprog og stemme som udtryksmiddel
- bruge hjælpemidler, når de fortæller og dramatiserer
- lytte aktivt.


Det skrevne sprog - læse:
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder,der sætter dem i stand til at:
- læse ukendte, lette og alderssvarende tekster uden hjælp vise et sikkert kendskab til bogstavernes form, lyd og kombinationer
- læse forberedte tekststykker op, herunder eventyr, sagn, rim og remser
- lytte til andres oplæsning af tekster, herunder sagn, myter og salmer
- udtrykke deres egen forståelse af tekster
- gengive tekster i dramatisk form
- læse med forståelse og genfortælle handlingen i en tekst.


Det skrevne sprog - skrive:
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der
sætter dem i stand til at:

- skrive i enkle fiktive genrer som historie og eventyr
- skrive enkle tekster om egne oplevelser samt skrive ud fra fantasi, billeder og læste tekster
- skrive berettende
- skrive kronologisk
- stave til lydrette og hyppige ord i egne tekster
- skrive de små og store trykbogstaver i håndskrift
- lytte til andres tekster og læse egne tekster op i mindre grupper
- forholde sig skriftligt ved at tegne og skrive logbog og beskeder.


Sprog, litteratur og kommunikation:
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der
sætter dem i stand til at:

- bruge sproget som middel til konfliktløsning, underholdning og formidling af viden og være opmærksomme på
sprogets historisk/poetiske funktion
- tale med om samspillet mellem sprog, genre, indhold og situation
- være opmærksomme på sprog, sprogbrug og sprogrigtighed i deres egne og andres tekster
kende enkle sproglige virkemidler

- vide at sprog er opbygget af ord og sætninger, og at der er forskellige ordklasser
- vide at der er forskel på det talte og det skrevne sprog
- vide at tekster fra gamle dage kan være forskellige fra vores tids tekster
forstå at tekster og andre udtryksformer kan udtrykke holdninger og værdier
- samtale om tekster og andre udtryksformer ud fra deres umiddelbare oplevelse og forståelse
- kende forskellen mellem fiktion og ikke-fiktion
- tale med om hovedindhold, tid, sted og handling i tekster og andre udtryksformer
- udtrykke sig i enkle produktioner med billeder, lyd og tekst samt i dramatisk form
- finde information på forskellige måder.

 

Delmål 2 efter 6. klassetrin
Det talte sprog:

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der
sætter dem i stand til at:

- bruge talesproget forståeligt og klart i fortælling samt samtale, samarbejde, diskussion, fremlæggelse og fremførelse
- udtrykke sig mundtligt i genrer som referat, kommentar, argumentation, debat, information, fortælling, oplæsning, interview, forespørgsel og drama og oplyse om fagligt stof
- udtrykke fantasi, følelser, tanker, erfaringer og viden i sammenhængende mundtlig form
- bruge kropssprog og stemme som udtryksmiddel afpasset efter genre
- bruge hjælpemidler, der støtter kommunikationen, bl.a. stikord og plancher
- lytte aktivt til bl.a. eventyr, sagn og myter, sange og salmer og følge op med analytiske og vurderende spørgsmål
- fungere som mødeleder, der styrer og konkluderer i en mindre forsamling
- forstå lette norske og svenske tekster og andre udtryksformer og kende til nogle ligheder og forskelle mellem nabosprogene.


Det skrevne sprog - læse
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der
sætter dem i stand til at:

- læse sikkert og med passende hastighed i både skønlitterær og faglig læsning
- bruge forskellige læsemåder - oversigtslæse, punktlæse og nærlæse
- fastholde det væsentlige i en tekst ved hjælp af understregning, referat og resumé
- læse op og gengive egne og andres tekster i dramatisk form
- læse lette norske og svenske tekster.


Det skrevne sprog - skrive:
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der
sætter dem i stand til at:

- skrive i fiktive og ikke-fiktive genrer
- skrive sammenhængende om oplevelser, erfaring, fantasi, viden og følelser
- skrive refererende, beskrivende, berettende, kommenterende og argumenterende
- indsamle stof og disponere et indhold samt skrive fra idé til færdig tekst
- bruge substantiver, verber, adjektiver og pronominer i korrekt bøjningsform i egne tekster og bruge regler for sammensætninger
- bruge ordbogens opslagsdel samt stavekontrol og autokorrektur på computer
- bruge nyt afsnit, sætte punktum, spørgsmålstegn og komma samt markere replikker i egne tekster
- bruge illustrerende billeder i egne tekster
- skrive en sammenbundet, letlæselig brugsskrift med passende hastighed
- give respons på andres tekster og modtage respons på egne tekster efter vejledning
- bruge skrivning bevidst som hjælpemiddel i andre sammenhænge som logbog og hurtigskrivnings notater.

 

Sprog, litteratur og kommunikation:
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der
sætter dem i stand til at:

- bruge sproget som middel til konfliktløsning, overtalelse, underholdning, argumentation, formidling af viden og have
viden om sprogets poetiske funktion
- udtrykke viden om samspillet mellem sprog, genre, indhold og situation
- vise indsigt i sprog, sprogbrug og sprogrigtighed i deres egne og andres tekster
- kende betydningen af sproglige virkemidler
- skelne mellem hel- og ledsætninger, kende de vigtigste sætningsled og have viden om forskellige ordklasser og deres funktion i sproget
kende forskelle og ligheder mellem det talte og det skrevne sprog
- kende til litteraturens foranderlighed gennem tiderne
- finde udtryk for værdier både i andres udsagn og i tekster og andre udtryksformer
- fortolke, perspektivere og forholde sig til tekster samt andre udtryksformer ud fra umiddelbare oplevelse og begyndende analytisk forståelse i samspil med andre
- kende forskellige genrer inden for fiktion og ikke-fiktion
- gøre rede for genre, hovedindhold, kommunikation, komposition, fortælleforhold, fremstillingsform og temaer i tekster og andre udtryksformer i samspil med andre
- udtrykke sig i drama, billeder, lyd og tekst i forskelligartede produktioner
- søge information på forskellige måder samt forholde sig til resultaterne.

 

Delmål 3 efter 9. klassetrin
Det talte sprog:

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der
sætter dem i stand til at:

- bruge talesproget forståeligt, klart og varieret i samtale, samarbejde og diskussion
- vælge den mundtlige genre, der passer bedst til situationen
- fremlægge og formidle stof med indsigt i, hvilken form der passer til situationen, og hvilke hjælpemidler der bedst støtter hensigten
- udtrykke fantasi, følelser, tanker, erfaringer og viden i en sammenhængende og disponeret form
- bruge kropssprog og stemme som udtryksmiddel afpasset efter genre og kommunikationssituation
- bruge hjælpemidler, der støtter kommunikationen, og gøre sig fri af manuskript
- lytte aktivt og forholde sig åbent, analytisk og vurderende til andres mundtlige fremstilling
- fungere som mødeleder, der styrer og konkluderer
- forstå norsk og svensk i store træk og have kendskab til ligheder og forskelle mellem nabosprogene


Det skrevne sprog - læse:
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der
sætter dem i stand til at:

- læse sikkert og med passende hastighed i både skønlitterær og faglig læsning
- benytte varierende læsemåder afpasset efter formålet, oversigtslæse, punktlæse og nærlæse
- fastholde det væsentlige i en tekst ved hjælp af understregning, referat, resumé og notater
- læse op og gengive egne og andres tekster i fortolkende og dramatisk form
- læse norske og svenske tekster


Det skrevne sprog - skrive:
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der
sætter dem i stand til at:

- vælge den fiktive eller ikke-fiktive genre, der passer bedst til skriveformålet
- skrive sammenhængende, klart, bevidst reflekterende og forståeligt om fantasi, følelser, tanker, erfaringer og viden i en form, der passer til situationen
- skrive refererende, beskrivende, berettende, kommenterende, argumenterende og reflekterende.
- indsamle stof og disponere et indhold på en måde, der fremmer hensigten med kommunikationen og styre skriveprocessen fra idé til færdig tekst
- forholde sig til formel sproglig korrekthed i egne og andres tekster
- bruge regler for sammensætninger og afledninger i egne og andres tekster
- bruge ordbogens opslagsdel og indholdsdel og bruge stavekontrol og autokorrektur på computer
- bruge nyt afsnit, sætte tegn og markere replikker i egne tekster
- anvende layout og bruge billeder i deres egne tekster
- skrive en læselig brugsskrift med passende hastighed
- skrive på computer med hensigtsmæssig skriveteknik
- give respons på andres tekster og modtage respons på egne tekster


Sprog, litteratur og kommunikation:
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der
sætter dem i stand til at:

- bruge og gøre rede for sproget som middel til konfliktløsning, overtalelse, underholdning, argumentation, manipulation, formidling af viden samt sprogets poetiske funktion
- gøre rede for samspillet mellem sprog, tekst, genre, indhold og situation
- forholde sig analytisk og vurderende til sprog, sprogbrug og sprogrigtighed
- gøre rede for betydningen af sproglige virkemidler og bruge dem
- kende forskellige sætningstyper og sætningsled samt ordklasserne og deres funktion i sproget.
- Kende til sprogets udvikling og mangfoldighed.
- anvende viden om litteraturens foranderlighed gennem tiderne
- vurdere og perspektivere værdier og værdiforestillinger i andres udsagn samt i tekster og andre udtryksformer fra forskellige tider
- fortolke, vurdere og perspektivere tekster og andre udtryksformer
- kende forskellige genrer og deres blandingsformer inden for fiktion og ikke-fiktion
- gøre rede for genre, kommunikation, komposition, fortælleforhold, fremstillingsform, tema og motiv, sprog og stil samt meningen i tekster m.v.
- udtrykke sig i billeder, lyd og tekst i såvel enkle som mere komplekse produktioner i en form, der passer til situationen, samt i dramatisk form


Udviklingen i undervisningen
Udviklingen i undervisningen fremgår af progressionen i de beskrevne delmål, som leder frem mod de beskrevne slutmål. Udviklingen kan beskrives som følger:


1. forløb: 1. - 3.klassetrin
Hver enkelt elev arbejder med sit sprog i mange forskellige situationer: ved at tale, ved at genfortælle, ved at fremvise, ved at lytte til hinanden, ved at læse og skrive samt ved at udforske sproget, bl.a. gennem leg, sang og eksperimenter.
Hovedvægten lægges på arbejdet med de elementære læse-, skrive- og stavefærdigheder.


Det talte sprog
I 1. klasse udnyttes det behov, små elever har for at bevæge sig, hvor de til digte, rim og remser
bruger krop, fingre og gebærder i rytmisk bevægelse.
I bogstavindføringen bruges historier, tegning, malning og læreren finder passende vers, hvorved
man kan forbinde vejen over billede og lyd til skriftegnet.
Eksempel: Bjørnen brummer bagved busken, buldrer, bumper og banker

Sprogopfattelsen bliver næret gennem det daglige fortalte eventyr, genfortælling og dramatisering af dette.
I 2. klasse fortælles om fabler og legender og her er der rig lejlighed til at dramatisere eventyrerne, hvilket fremmer den sproglige stimulans.
I 3. klasse fortælles fra Det gamle Testamente, som opfattes som hele menneskehedens historie, og her opleves mange fremmedartede ord og udtryk, idet stemningen i det gamle testamentes fortælleform søges bibeholdt.
Ligeledes er danskfaget en del af hjemstavnslæren, hvor eleverne hører om og arbejder med de gamle håndværk, bondes liv, fiskerens liv osv. I dette fag siges og bruges mange gamle begreber, hvilket øger ordforrådet og opøver en god udtale.


Det skrevne sprog
I al ro tilegner eleverne på en Rudolf Steiner skole sig skrivningen, først senere læsningen. Først gribe derefter begribe.
Ud fra eventyr tilegnes alle konsonanterne og ud fra gebærder tilegnes vokalerne, fordi de har en
forbindende og sjælelig stemning. Hertil er skolens særlige fag, eurytmi, til stor hjælp.
Efter i løbet af 1. klasse at have lært de store latinske bogstaver, lærer eleverne de små latinske trykte bogstaver at kende.
Da det er for tidligt at tale om retskrivning, bliver de fleste ord og sætninger dikteret af læreren.
Eleverne skriver også selvstændigt, men mere ”ud fra øret”, dvs. at de skriver lydskrift og bliver ikke øjeblikkeligt korrigeret. Det er vigtigt ikke at dræbe lysten til at udtrykke sig skriftligt, ved ustandselige korrektioner. Ud fra det skrevne og gentagelser på tale, lærer de lidt efter lidt ordets korrekte stavemåde.
I 3. klasse søges en overgang til en smuk håndskrift, skråskrift. Først øves med fjerpen og blæk,
senere med fyldepen.
Læsningen øves nu i form af en læsebog læreren selv har fremstillet ud fra tidligere kendte tekster, eller en anden egnet trykt bog.
Det forventes, at de fleste elever har tilegnet sig den elementære læsning i slutningen af 3. klasse, en undervisning der i høj grad bygger på højtlæsningen, både i kor og individuelt. Men da skolen ikke benytter sig af trykte lærebøger, er læsefærdigheden ikke så påtrængende nødvendig, hvorfor elever der ikke helt har tilegnet sig læsefærdigheden, får ro og god tid til at erhverve sig den i løbet af 4. klasse.

På dette klassetrin øves også ordklasserne: Navneord, udsagnsord og tillægsord.


Sprog, litteratur og kommunikation
Der bygges på elevernes erfaringer med hverdagssprog i arbejdet med en forståelse af at tekster er et sprog bestående af udtryk og indhold.
Forskelle mellem det talte og det skreven sprog opdages og erfares gennem sproglege, dramatisering, skrivning af breve, skriftlige og mundtlige fortællinger.
Lege, dramatisering, samtaler osv. Støtter den sproglige opmærksomhed og forståelse af tekster.
Eleverne opfordres til at læse egnet børnelitteratur hjemme.
Der lægges vægt på den frie samtale med udgangspunkt i elevernes egne oplevelser eller de oplevelser de har haft i forbindelse med stoffet.
Eleverne opmuntres til at spørge og få svar på spørgsmål.


2. forløb: 4. - 6. klassetrin
Hovedvægten lægges på elevernes arbejde med begreber og praktiske færdigheder gennem oplevelse, udforskning og erfaring, ligesom de danskfaglige dimensioners indbyrdes sammenhænge er grundlaget for undervisningen.
De elementære læse-, skrive- og stave- færdigheder konsolideres og automatiseres.


Det talte sprog
I 4. klasse møder eleverne nu i kraftfulde billeder den nordiske mytologi, heltesagn og fortællinger fra Danmarkshistorien. Halvt mystisk, halvt historisk stiger fortiden frem, dramatisk og handlingsmættet. Altså mere historier end historie.
Ud fra dette fortællestof er der gode muligheder for at finde stof til recitation, f.eks. fra Edda`en.
Ligeledes kan man i rytmisk tale opføre små og store skuespil om emnet.
I 5. klasse antager undervisningen en ny karakter. Nu skildres konturerne af en udvikling, af
menneskehedens historiske gang. Eleverne hører om de store kulturhistoriske perioder der har været, den indiske, den persiske og den ægyptiske. På baggrund af den orientalske verden, træder så den græske skønhedsverden frem i myter og historie, i tragiske, gribende skæbner eller i befriende, humoristiske episoder.
Ved at beskæftige sig med disse historiske kulturperioder, har man mulighed for at bruge de mange oprindelige tekster der er til rådighed, ofte i deres oprindelige form. Ved at bruge disse vers og tale i kor, forstærker man sprogkraften, som oven i købet i den gamle græske hexameter-rytmer, inddrager hjerteog pulsslag i et harmonisk forhold.
Ligeledes er Homers sange og Goethes Achilleus velegnet til i sproget at give en klasse et velgørende og velordnet element.
I 6. klasse følger Roms historie som en naturlig fortsættelse.
Rom`s historie danner også baggrunden for kristendommens tilblivelse.
Omkring det 12. år vågner behovet for at kunne se sammenhænge i livet. Kausalitetsbegrebet
kommer nu ind som en ny færdighed hos eleverne. Her kan man med sproget arbejde med små historier i recitationsform som ballader og folkeviser. Her, som i de fleste andre fag indgår danskundervisningen som en vigtig del i fortællefagene, hvor der bliver lagt vægt på korrekt sproglig udtale.


Det skrevne sprog

I 3. klasse har eleverne stiftet bekendtskab med de tre ordklasser: navneord, udsagnsord og tillægsord.
I 4. klasse arbejdes der nu videre med dette tema, verbernes tider, intetkøn og fælleskøn, samt
adjektivernes gradbøjning. Dette gøres dog ikke ud fra en meget abstrakt og systematisk form, men mere ud fra en oplevelse af kvaliteterne i nutid, fortid og fremtid.
Ved afslutning af 4. klasse bør eleverne være sikre i ordklasserne: verber, substantiver, adjektiver og til en vis grad forholdsord og stedord.
Den sammenhængende skrift med fyldepen skrives med øje for skriftens form, binding og hældning, hvilket suppleres med dynamisk tegning.
Kunsten i at skrive øves flittigt. På dette alderstrin er sproget helt centralt for fordøjelsen af
lærestoffet. Eleverne skriver ”stile” og ”digte”om indholdet i fortællestoffet, og da det er så indholdsrigt, har de derfor meget på hjertet. Dette er forudsætningen for at have lyst til at skrive.
Højtlæsning såvel som individuel læsning øves og retskrivningen får en fremtrædende plads.
I 5. klasse øves grammatikken fortsat og retskrivningen øves bl.a. gennem diktater og genfortælling. 

Stadig hentes meget af danskundervisningen fra alle fag og elevernes arbejdshæfter bærer nu præg af at være mere omhyggeligt udarbejdet og opstillet i meningsfyldt sammenhæng mellem tekst og illustrationer.
På dette alderstrin stimuleres eleverne til selvstændig læsning ved besøg på biblioteket, oprettelse af klassebibliotek o.lign.
I 6. klasse skal eleverne nu skrive helt selvstændige tekster som f.eks. stile.
Den nyvundne evne til bevidst iagttagelse danner udgangspunkt for en ny og selvstændig skriveglæde.
Der skal fra lærerens side vejledes, men indholdet skal komme fra elevernes egne erfaringer.
Tekster bliver da også til stadighed hentet fra hovedfagsundervisningens fortællestof, hvilket er et
vigtigt øvelsesmateriale, som bidrager til elevernes skriveglæde.
Retskrivning øves nu systematisk, og korrekt ortografi er et central emne i 6. klasse.


Sprog, litteratur og kommunikation

Gode skønlitterære forbilleder bliver vigtige i valg af læsestof. Der kan gives anvisninger på stilistiske virkemidler, dog uden pedanteri. Følelsen for det som er ”godt skrevet” vågner hos mange.
Der lægges stor vægt på elevernes til mundtlig at gengive hvad de har set eller hørt i deres dagligdag. I nogle fag vil det være muligt og oplagt, at give eleverne mulighed for at fremføre deres oplevelser eller synspunkter i form af foredrag for klassen. De kan også refererer bøger de har læst, enten som et skriftligt eller mundtligt referat.
I 6. klasse arbejdes der mere bevidst på, hvordan man diskuterer og kommunikerer i en klasse


3. forløb: 7. - 9. Klassetrin
Bearbejdelsen af oplevelser og erfaringer støttes i stigende grad af analytisk virksomhed. De
danskfaglige dimensioner integreres videst muligt.
Undervisningen i litteraturforståelse bygger på samvær og samtale om litteratur med udgangspunkt i elevernes umiddelbare oplevelse og forståelse af litterære tekster, både oplæste og selvlæste. Begyndende analytisk forståelse af sammenhænge mellem sprog, genre, handlingsforløb, personer og miljø samt synsvinkler spiller en vigtig rolle i arbejdet med litteratur og andre udtryksformer.
I skolens begynderundervisning afviger progressionen fra folkeskolens, idet skolen lægger megen
vægt på den elementære undervisning i skrivning, læsning og retskrivning kombineret med en
fortællende undervisning, der især dækker området folkeeventyr, sagn, myter samt rim og remser.
Skolen regner således 3. klasse for at være afslutningen på 1. danskforløb.


Det talte sprog
Den daglige recitation af digte eller vers før morgensang i salen og inden hovedfagstimens
begyndelse, skal have en sammenhæng med årstidernes skiften og festtider som, jul, påske, Sct. Hans og Sct. Michaels dag.
For at belive og motivere den stadige og daglige øvelse, er det en god ting for de større elever, at tage del ud af teksten for at beskrive og tale om indhold eller form i det der bliver sagt.
I dramatikperioderne arbejdes der i enkle øvelser med sproget, som er en stor hjælp til eleverne for at udrydde eventuelle sprogfejl og for på rette vis at karakterisere en rolle. Ligeledes indgår kropssprog, artikulation, stemmestyrke, tempo og rytme i indstuderingen af en rolle.
Emnerne tages fra klassiske forfatter som: Shakespeare, Ibsen, Shaw eller andre.
Der arbejdes med samtale og længere mundtlig fremstilling samt med mødeteknik og forskellige
former for debat.


Det skrevne sprog
I 7. klasse fortsætter arbejdet med selvstændig tekstfremstilling. Læreren sørger for, at dette går
gennem alle hovedfagsperioder. På denne måde vækkes sansen for, at de forskellige temaer kræver forskellig stilart. Skildringen af et kemiforsøg har en helt anden saglighed end skildringen af en historisk fortælling. I de helt selvstændige stile, lægges der vægt på evne til en nær og sansemættet iagttagelse.
Som et nyt tema nærmer man sig forsigtigt elevernes eget indre rum: sproget som instrument for at skildre følelser og oplevelser af personlig art, som glæde, sorg, skuffelse eller vrede. Det er også vigtigt, at vise hvordan sproget har former som udtrykker fine følelser og nuancer. Sproget har en iboende rigdom og visdom, som ikke må gå tabt.Det overordnede er glæde ved at læse. Derfor stimuleres eleverne til at læse meget og helst god litteratur udenfor skolens rammer, til at besøge biblioteket, hvilket altsammen sker i nært samarbejde med hjemmet. Eleverne får også til opgave at læse en eller flere bøger, som de derefter giver referat af.
I 8. klasse er de skriftlige opgaver delt i to. På den ene side skal eleverne lære at bruge et sagligt sprog. På den anden side er sproget det vigtigste instrument til at udtrykke det stærke indre liv, som lever i unge mennesker. Et mål for danskundervisningen er, at sproget efterhånden bliver deres helt eget kunstneriske udtryksmiddel. Derfor gælder det om at læse meget, læse og blive glad for god litteratur, begynde at kunne genkende stilistiske virkemidler og blive kendt med de vigtigste forfattere. Stadig spiller tekstarbejdet i hovedfag en vigtig rolle. Både her og i de rene danskopgaver, vil det være aktuelt at finde arbejdsområder for en procesorienteret skrivning, som i sin videre udvikling til det færdige resultat vil være præget af en stærk bearbejdning.
Grammatikken repeteres til stadighed ligesom den øves i engelsk og tysk.
I 8. klasse arbejdes meget med biografier af historiens store mænd og kvinder.
Man læser og diskuterer avisartikler og eleverne kan ofte med fordel og stor glæde lave deres egen avis og dermed optræde som journalister, redaktører osv.
Litteraturhistorien bliver i 9. klasse vigtig. Her behandles Goethes og Schillers liv og værk ligsom
litterære strømninger i dansk litteratur bliver behandlet. Det omhandler dansk litteraur fra ca. 1800 – 1900: Oehlenschläger, H.C. Andersen, J.P. Jakobsen, H. Bang m.fl.
Tema: Humor. Uddrag af Nestroys komedie, ”Temperamenternes hus”. Uddrag af Holbergs
komedie, ”Den politiske Kandestøber” Uddrag af Voltaires roman, Candide”.
Eleverne refererer bøger efter eget valg.
Stilskrivningen fortsætter med at udvikle studiet af stilistiske virkemidler og lægger i 9. klasse vægt på at udtrykke tanker og ideer, f.eks. i form af debat eller artikler med et ikke alt for kompliceret indhold. Avis- og ugebladssprog eller ungdommens jargon bliver undersøgt og studeret. Eleverne bliver også gjort bekendt med andre stiltyper, som juristsprog, bureaukratisprog osv.


Sprog, litteratur og kommunikation
Med udgangs punkt i sammenhæng mellem indhold, betydning og form arbejdes der med samspillet mellem genre, teksttype, sprog, indhold og situation, sprogets muligheder og sprog og teksters æstetik.
Med udgangspunkt i elevernes oplevelse og forståelse af litterære tekster og andre udtryksformer
arbejdes der med analyse, fortolkning og vurdering af både indhold og udtryk.
Arbejdet med at analysere, fortolke, vurdere og perspektivere foregår i små og større fællesskaber, men også elevernes individuelle tekstarbejde prioriteres.
Elevernes alsidige personlige udvikling I danskfaget arbejdes bevidst med at styrke denne udvikling gennem anvendelse at det overordnede læringssyn, der er beskrevet i skolens formål. Derudover bidrager faget gennem det faktum, at dansklæreren altid vil være klasselærer for den enkelte klasse.
Eleverne inddrages efter modenhed i en række beslutninger om såvel arbejdstemaer som
undervisningsformer, mål for udflugter og ekskursioner m.v.. Undervisningsformerne understøtter det centrale syn på en udvikling fra lærerstyring til deltagerstyring henover skoleårene.
Skolen har et tæt samarbejde mellem skole og hjem. Dette kommer til udtryk gennem en række
fællesarrangementer i løbet af året, hvor forældre inviteres til forskellige arrangementer, hvor eleverne ved forskellig optræden, viser noget af det der arbejdes med i de forskellige fag, og viser hvor langt de er nået. På denne måde får forældrene en dybere og mere indsigtsfuld oplevelse af elevernes standpunkt.
På Rudolf Steiner skolen anses det for væsentligt, at eleverne i løbet af skoletiden modtager mange og forskelligartede oplevelser. Skolen prioriterer således en aktiv praksis med ekskursioner og lejrskoler gennem hele skoleforløbet. Indtil 6. klasse forberedes disse aktiviteter primært som led i danskundervisningen, medmindre der er tale om fællesaktiviteter for hele eller dele af skolen. Skolens undervisningsplan er i øvrigt tilrettelagt, så eleverne vil møde faglige og personlige udfordringer af vidt forskellig art. Det er en del af skolens læringssyn, at undervisningen i bred forstand skal stille krav til menneskets mange forskellige intelligenser. Håndens og åndens arbejde forudsættes lige vigtige.
Måden at kommunikere og tale til hinanden på, forudsætter en løbende aktiv indsats fra lærere og
elever, og denne del af elevernes alsidige udvikling indgår også i danskfaget, hvor der arbejdes med mange af elementerne i den sproglige opmærksomhed. I arbejdet med skolens undervisningsmiljøplan, inddrages eleverne i betydende og mærkbare beslutninger om eget miljø alt efter alderstrin. De præsenteres for arbejdsmarkedets opbygning til varetagelse af arbejdsmiljøspørgsmål, som i skolen analyseres i en demokratisk-, en sikkerheds- og sundheds-, en biologisk-, en global og økologisk optik.
Eleverne arbejder hele skoletiden igennem med dansk i næsten alle fag. De fleste fag som dansk,
historie, geografi, matematik, fysik, kemi, biologi, geografi, zoologi, botanik, betegnes som hovedfag. I disse fag undervises der i 3-4 ugers perioder og de bliver læst som to sammenhængende lektioner. En klasse kan f.eks. have dansk hver dag i 3 uger fra kl. 8 – 10. Fagene skifter og kaldes hovedfagsperioder.
På denne måde bliver der arbejdet intensivt og sammenhængende med et fag, samtidig med at det lægges til side for noget nyt og senere tages op igen. Da eleverne selv skriver deres arbejdshæfter, enten fra en tekst på tavlen, en oplæst tekst eller ved egen formulering, bruger de i høj grad også faget i andre fag, som f.eks. historie, geografi, biologi, astronomi og i særlig grad i de naturvidenskabelige fag som fysik og kemi, hvor de selvstændigt opøves til at formulere sig klart og tydeligt ud fra de fænomener, de har set og hørt om. Det er skolens idé, at oplæringen i brugen af det danske sprog på alle planer er helt centralt, når skolen skal forberede eleverne til at leve i et samfund med frihed og folkestyre.

RUDOLF STEINER SKOLEN      -      Stavangervej 3,  8600 Silkeborg       -      TELEFON  86 80 03 33       -      MAIL kontakt@steinerskolen-8600.dk      -